Området


Udforsk Thyborøn

Thyborøn 

Thyborøn er formet af elementerne. Vinden, havet og klitterne har dannet den tange, hvorpå byen er placeret.


Beliggenheden ved Limfjordens udmunding i Nordsøen giver basis for en aktiv fiskerihavn.


Her landes dagligt friskfangede fisk, som sælges på fiskeriauktion til højestbydende.
Prøv selv at fange aftensmaden på en lystfisker tur på Nordsøen med erfarne bådførere og nyd duften og smagen af hav. Det er ik’ så ring’ endda!


Havnen i sig selv er en stor attraktion, men besøg også Sea War MuseumJyllandsAkvariet og det verdensberømte Sneglehuset.


Thyborøn gemmer på en af vestkystens bedste badestrande takket være høfderne fra det intensive kystsikringsarbejde.


Huset Lukaf ligger nærmest midt i Thyborøn, som er en autentisk og aktiv by og ikke kun en turistkulisse.


Få skridt fra huset inviterer caféer, spisesteder og små hyggelige specialbutikker indenfor.